IMG 3342

Referenceprojekter - VILDE PLANTER

VILDE PLANTER er en pakkeløsning, bestående af 960 planteplugs, der tilsammen giver omtrent 48 kvm i bed. Plantesammensætningen spænder over 11-13 hjemmehørende vilde plantearter, fra frø, der er sanket i i DK eller tæt ved den dansk/tyske grænse.

Planterne er alle udvalgt for deres betydning for insekt-og fuglelivet og deres gavnlige indvirkning på miljø og biodiversitet.

VILDE PLANTER er et samarbejde mellem URBAN GREEN og BG Byggros.

Villahave i Vejle

  • I en privat villahave, tæt ved Vejle Mølle, ønskede familien både noget miljøvenligt og noget anderledes i haven. De var i dialog med HedeDanmark, som tidligere har lavet andet anlægsarbejde i samme have, og de foreslog VILDE PLANTER – Det er flot, gavnligt og atypisk i en villahave.  

    Den ide var familien med på, så der blev plantet et aflangt bed imellem flisegangen til baghaven og muren ind til naboen. Bedet er plantet til med 22 planter pr. kvm i vilkårligt mønster.  Her er jorden løsnet op og blandet med grus for at nedsætte næringsindholdet i jorden, da dette er nøjsomme planter, der trives i næringsfattige omgivelser. 

    Anlægstype: Bed i villahave 

    Realiseringsår: 2021 

    Bygherre: Privat 

    Design og udførelse: HedeDanmark 

Formidlingshave i Gråsten

  • I Gråsten er der etableret en formidlingshave, i forbindelse med den grænseoverskridende blomsterfestival for projektet "Blumen bauen Brücken – Blomster bygger broer".  
    Projektet er et samarbejde mellem Flensborg, Aabenraa og Sønderborg kommune. Målet er at skabe en række bæredygtige oplevelsesdestinationer indenfor natur- og kulturturisme i grænseregionen. 
     
    Haven i Gråsten er blot det første af flere forskellige tiltag på tværs af den dansk-tyske grænse, med naturen som omdrejningspunkt. 

    Haven er placeret med udsigt til lystbådehavnen og består af hævede bede med henholdsvis VILDE PLANTER, plantemåtter, græsområder, kvashegn  samt en stensætning med indbyggede teglrør i forskellige størrelser, der fungerer som insekthoteller. 

    Haven er etableret i foråret 2021 på foranledning af Sønderborg kommune. Billedgalleriet stammer fra etablering i foråret samt billeder af de mere etablerede bede i efteråret.  

    Anlægstype: Formidlingshave, offentlig adgang 

    Realiseringsår: 2021 

    Bygherrer: Sønderborg Kommune 

    Design og udførelse: HedeDanmark 

Vi står klar til at hjælpe dig med at finde den optimale løsning til dit projekt.