Neutrapro 1182X688px

NeutraPro olie/benzin- og koalescensudskillere

Klasse I og II kombinationsudskillere i beton med mulighed for integreret prøveudtagning og med kapacitet fra 3 l/s til 30 l/s

NeutraPro olie/benzin- og koalescensudskiller er en kombinationsudskiller i klasse I og II efter DIN 4281. Beholderen har en godstykkelse på 120 mm og er armeret med maskinsvejset armeringsnet, der giver en uovertruffen holdbarhed og lang levetid.

Som standard kan udskilleren klare tung belastning i klasse D (40 ton). Indvendigt har betonbeholderen en olie/benzinbestandig overflade og alle indbygningskomponenter er udført i rustfrit stål.

En pladsbesparende og omkostningseffektiv kombi-udskiller

NeutraPro tilbyder en effektiv kombination af et sandfang/slamfang, en olie- og benzinudskiller, en koalescensudskiller og/eller en prøveudtagningsenhed i én og samme konstruktion, hvilket gør den både pladsbesparende og omkostningseffektiv.

Det indbyggede automatiske flydelukke og koalescensindsatsen er synlige ovenfra, så de let kan tages ud i forbindelse med rengøring og vedligeholdelse. Den overskuelige konstruktion og den lette adgang til de enkelte anlægskomponenter gør det muligt for enhver anlægsejer at udføre selvkontrol og service på udskilleranlægget.

NeutraPro olie/benzin- og koalescensudskillere med en nominel kapacitet fra 6 l/s opfylder kravene til opsamlingskapaciteten for brændstof ved tankstationer og aftapningspladser.

Udskiller med integreret sandfang og automatisk flydelukke

NeutraPro olie/benzin- og koalescensudskillere er konstrueret med integreret sandfang/slamfang op til 6000 liter og med mulighed for indbygget prøveudtagningsenhed. Udskilleren har en nominel kapacitet fra 3 l/s til 30 l/s.  

NeutraPro er udstyret med automatisk flydelukke på udløbssiden, som automatisk spærrer for udløb, når den maksimale mængde olie er nået i udskilleren. Flydelukket er indbygget i et beskyttelsesrør, som styrer og beskytter flydelukket.

Overskuelig konstruktion giver nem adgang til filter og komponenter

NeutraPro er desuden udstyret med et rundt koalescensfilter, som optimerer udskilningseffekten ved at samle de små oliedråber, så de får nok opdrift til at overvinde overfladespændingen og stige til toppen af udskilleren. Der er nem adgang til filtret, som kan tages ud og rengøres.

Den overskuelige konstruktion og den lette adgang til de enkelte anlægskomponenter, gør det muligt at udføre egenkontrol og servicere anlægget.

Det integrerede flydelukke og koalescensindsatsen er synlige ovenfra, så de let kan udtages ved rengøring og vedligeholdelse. Udgaven med integreret prøveudtagningsenhed er særdeles velegnet til eftermontage i eksisterende rørledninger, da højdeforskellen mellem ind- og udløb kun er 20 mm.

Idoil 20 LO 1182X688

Alarmer til olie- og benzinudskillere

Vi anbefaler altid, at der til en olie- og benzinudskiller tilknyttes en alarm. Alarmerne til udskillerne fås med både akustisk og visuel alarm, som giver signal, når udskilleren befinder sig i kritisk driftstilstand.

Vi står klar til at hjælpe dig med at finde den optimale løsning til dit projekt.