Gråsten

VILDE PLANTER binder grænseregionen sammen

I Gråsten er der blevet plantet VILDE PLANTER i en af flere planlagte formidlingshaver.

Formidlingshaverne er en del af et tværkulturelt projekt, der omhandler natur- og kulturoplevelser på tværs af den dansk-tyske grænse 

De vilde bede skal bringe mennesker og natur tættere sammen 

Blumen bauen Brücken – Blomster bygger broer. Sådan hedder projektet, der er foranlediget af Sønderborg, Aabenraa og Flensburg kommune.  

Formidlingshaven i Gråsten er det første synlige tiltag i projektet, og er tænkt som et bindeled mellem Gråsten Slot og havnen. På den måde kan turister og andre interesserede gå fra Slotshaven eller den Kongelige Køkkenhave, over til formidlingshaven og drikke kaffe fra CaFeodora og derfra slentre videre langs med lystbådehavnen. Håbet er, at haven ved havnen bliver det yndede mødested, pausested, eller checkpoint til forskellige udflugter for både turister og byens indbyggere. 

Tanken er endvidere, at formidlingshaverne skal indeholde både information og inspiration til flere oplevelser med natur, kultur eller historie i regionen – både på den danske og den tyske side af grænsen. 

Formidlingshaven er indrettet med hensigt på biodiversitet og genbrug/upcycling. Der er valgt vilde planter til bedene, der er bygget en bred stenmur med indbyggede rør, for at give ly og læ til insekter og småfugle, der er etableret kvashegn og der er planer om at trylle en massiv poppelstamme om til en udskåren siddebænk.

 

Flere projekter i støbeskeen 

Formidlingshaven på havnen i Gråsten er som sagt ikke den eneste. I Aabenraa er der planer om at bygge en trappehave i forbindelse med Genforeningsparken, mens der i Flensburg arbejdes på at etablere en slags flydende have direkte i havnen. 

VILDE PLANTER 

Formidlingshaven består af flere løsninger i forhold til planter. To af bedene er tilplantet med planteplugs fra Byggros, mens andre bede er tilplantet med plantemåtter – selvfølgelig stadig bestående af vilde arter. 

Byggros’ VILDE PLANTER består af små plantelivs på omtrent 5 cm i diameter. Det anbefales at de udplantes med 20-22 plugs per m2, for at give et pænt og naturligt bed, uden for meget lugearbejde i etableringsperioden. 

En af fordelene ved planteplugs er netop, at planterne er etablerede på forhånd og giver derfor hurtigt et flot bed med synlig blomstervækst. Det gør også at bedet hurtigere lukker til for eksempelvis brændenælder og tidsler, som jo absolut kan være både smukke og gavnlige for naturen, men som også har en tendens til at overtage et bed, hvis der er for meget åben jord. 

Og så er der også mulighed for at præge bedets udseende lidt mere, når du planter med plugs. For selvom det naturligvis er meningen at planterne skal forvildes og på sigt være selvsående, kan du jo lege lidt med det visuelle udtryk ved at plante efter forskellige mønstre. 

For yderligere info kan du besøge hjemmesiden www.vildeplanter.dk, hvor der er information om selve produktet, klargøring og pleje, de forskellige plantearter og inspiration til yderligere tiltag. 

VILDE PLANTER er en sæsonvare, og sælges derfor i forårs- og efterårssæsonen. Dette kan du også finde information om på hjemmesiden. 

Vi står klar til at hjælpe dig med at finde den optimale løsning til dit projekt.