ETA 350 kW Hackgut på en kyllingefarm ved Thisted

Stabil varme til en kyllingefarm ved Thisted

Efter at have haft problemer med sin gamle kedel i flere år, besluttede en kyllingefarmer fra Thisted, at nu ville han gerne koncentrere sig om det, der var vigtigt i hans virksomhed - kyllingerne.

Derfor kontaktede han os, der i tæt samarbejde med Hunddal VVS, projekterede og installerede en ETA Hack VR 350 kW fliskedel med 2 stk. 5000 liters akkumuleringstanke.

Nu har han ingen problemer med at få den stabile varme, der er livsvigtigt for de 600.000 kyllinger, der årligt vokser sig store i de 2 kyllingehuse på hver 2000 m2. Landmanden oplever ikke længere varmesvigt og har ikke følelsen af, at han bruger mere tid og energi på sin varmeløsning end på kyllingerne.

Faktisk bruger han næsten ingen tid på varmeløsningen, da kedlen er med selvtænding, automatisk askeudtag til en udvendig container og selvrensende røgkanaler. Kedlen fra ETA skal blot serviceres én gang om året.

Nemt at håndtere

Varmeløsningen er installeret således, at der er nem adgang til det store lager, hvor de 75 tons flis til fyring bliver opbevaret. Lageret kan således nemt og effektivt fyldes ved indblæsning direkte fra en tankvogn.

Via en stor skraberbund i lageret trækkes flisen hen til en snegl, der automatisk transporterer dem frem til kedlen.

Effektiv varmeløsning med minimalt arbejde

Til kyllingefarmen er der valgt en ETA varmeløsning, hvor der fyres med træflis. Træflis er en af de mest økonomiske former for brændsel, og giver en høj virkningsgrad, samtidigt med, at produktionen er CO2-neutralt, hvis produceret under de rette forhold.

ETA Hack VR fliskedlerne er udviklet til flis, men er samtidig så fleksibel, at du også kan benytte træpiller eller elefantgræs. Kedlerne er nemlig designet med automatisk genkendelse og tilpasning til brændselstypen og -størrelsen, hvorved du også opnår den optimale virkningsgrad fra træflisen.

Derudover leveres alle ETAs fyr og kedler med et intelligent styresystem, der gør det muligt at styre og betjene anlægget via pc, tablet eller smartphone. Det, kombineret med den høje grad af automatisering betyder, at farmeren nu har en varmeløsning, der kræver et minimum af arbejde, samtidigt med at anlægget leverer store mængder af økonomisk rentabel varme.

Kontakt vores tekniske konsulenter