BG Termic Plus

BG Biovarme og BG Burcharth Ventilation er gået sammen i BG Termic Plus om at skabe bedre og sundere indeklimaer​

BG Termic Plus er din kompetente leverandør af førende varmeløsninger og ventilationsprodukter - PLUS vi er din professionelle sparringspartner indenfor optimale totalløsninger.

Sammen er vi så meget mere

BG Termic Plus er etableret på baggrund af to velkendte og veletablerede leverandører - BG Biovarme og BG Burcharth Ventilation - som tilsammen har rigtig mange års ekspertise i dimensionering og rådgivning.

Vi leverer fremtidssikrede varme- og ventilationsløsninger, der tager udgangspunkt i dine behov - PLUS gennem faglig ekspertise, rådgiver og guider vi dig trygt og kompetent gennem hele processen.

Med vores nye fælles koncept understreger vi, at når vi lægger gode kræfter sammen, kan vi meget mere. PLUS vi er din samlede komplette leverandør indenfor opvarmning og ventilation. Vores teknikere har mange års bred erfaring med varme- og ventilationsløsninger og kan rådgive dig til den bedste løsning til dit projekt.

Med ordet “termic” signalerer vi lige præcis dét, vi sælger, nemlig ventilation og varme. Løsninger, der bidrager til et bedre indeklima. Som bidrager til en bedre stemning. Som øger livskvalitet og højner velvære. Som giver følelsen af, at der er lidt “højere til loftet”. Vi tilbyder løsninger, hvor der er tænkt hele vejen rundt - ikke kun på enten varme eller luft men på synergien mellem disse.

Blue 88523 (1)

Hvorfor navnet Termic Plus?

Fordi ordet termik dækker, lidt forenklet, over to begreber. Varm opadstigende luft, der er blevet opvarmet af solen Viden om vekselvirkningen mellem varme og andre energiformer. Termik og Termic Plus udnytter altså synergien mellem varme og luft, så de gensidigt forstærker hinanden, hvorved den samlede effekt bliver større end summen af de to kræfter.

Baggrund

BG Termic Plus udspringer af en sammenlægning af BG Biovarme og ventilationsafdelingen under BG Burcharth, som begge er en del af BG Group. BG Group har domicil i Odense og råder over 700 m2 kontorer og 7200 m2 lagerfaciliteter. Koncernen har omkring 90 medarbejdere og ca. 20 gange om dagen, hver eneste dag, forlader en fragtbil matriklen med lasten fuld af varer til kunder over hele verden.


BG Biovarme blev grundlagt tilbage i 2000 og har en lang historik inden for alternative varmeløsninger, og er bl.a. hovedimportør af Europas mest solgte fyr - ATMOS brændekedler og træpillefyr. BG Biovarme er ligeledes eneimportør af varmeløsninger fra østrigske ETA, der producerer anerkendte high-end produkter.


BG Burcharth er kendt og anerkendt leverandør af tekniske artikler til industrien, og har mere end 90 års erfaring. Sortimentet er bl.a. industrislanger, pakninger, koblinger og spændebånd samt smøreudstyr fra førende producenter i Europa.


BG Burcharth har ligeledes en lang tradition for at sælge ventilationsslanger til industrien og byggeriet. Siden 2017 er dette forretningsområde udvidet til at omhandle bæredygtige, energieffektive og økonomiske ventilationsløsninger til boliger, institutioner og erhvervsbygninger.


I takt med denne udvikling er det blevet klart, at det var yderst oplagt og relevant for den videre udvikling at kombinere ventilation og varmeløsninger i en fælles enhed – for derved at styrke salgsorganisationen og de tekniske kompetencer.  

Coc 1189X350

BG Termic Plus er en del af BG Group

100 % danskejet
Hovedkontor og centrallager i Odense
Består af 5 handelsselskaber
90 engagerede medarbejdere
Årlig omsætning på ca. 200 millioner DKK.
ISO 9001:2015 certificeret

Kontakt vores tekniske konsulenter